4. WonderLily

Alyssa vågnede tidligt den næste morgen. Det var heldigvis en lørdag, så hun havde en hel weekend, til at finde sig til rette i. Hun gik ned i storsalen, for at få sig noget morgenmad. Der var heldigvis ikke så mange i storsalen, det var hun kun glad for, hun ville gerne være alene lidt. Hun havde næppe sat sig, før der kom en ugle flyvende hen til hende og satte sig. Den havde et brev med til hende:

Hej Pus.

Jeg håber det er godt på skolen, men jeg har også kun hørt godt om den!

Du kan tro at jeg savner dig, og det gør Mike også. Vi passer godt på WL. Men kan du ikke snart finde ud af om hun kan komme derop?

Knus Mor & Mike.

Alyssa læste hurtigt brevet. Hun fandt en fjerpen frem, og kradsede et svar ned bagpå arket.

Hej Mor.

Det er rigtig fint her. Jeg bor på Ravenclaw. Jeg skal nok snakke med Prof. Flitwick, om det kan lade sig gøre.

Alyssa.

Hun slugte hurtigt sin morgenmad, og gik så tilbage til opholdsstuen, for at gøre sig klar. Hun gad ikke have kappe på. Så hun trak bare i et par cowboybukser, og en T-shirt. Hun redte sit lange hår, og satte det i en fletning, så det var nemmere at styre. Nu ville hun finde Professor Flitwick, så hun kunne spørge ham. Det tog ikke lang tid, han var nemlig lige ankommet til opholdsstuen.

"Der var du Alyssa. Det var lige dig jeg ville snakke med"

"Okay? Jeg ville også spørge dig om noget."

"Ville du? Du er bare velkommen!" udbrød han glad, mens han tog hende under armen:

"Det er nok bedst hvis vi lige går herud, for at snakke." Hun fulgte bare med.

"Nåh.. Hvad var de så du ville spørge om? Du skal nemlig bare spørge hvis der er noget du er i tvivl om." han sendte hende et smil, dernede fra hvor han stod.

"Okay.. Men nu skal du høre det er nemlig sådan at…"

Det tog ca. en halv time at får Flitwick, og de andre lærer overtalt. Han slæbte nemlig hende med hen på lærerværelset, fordi det var et meget svært spørgsmål hun stillede. Men hun fik dem da overtalt. Hun skyndte sig hen i Ugleriet, for at sende den glade nyhed til hendes mor. Resten af formiddagen, brugte hun på at pakke ud, og finde sig til rette i sovesalen. Da det var ved at være tid til middag, gik hun langsomt, ned til storsalen. Hun vidste hvad der ventede, de ville alle kigge på hende, især når hun kom alene. Hun måtte finde sig nogle venner, selvom det nok blev svært. Hun trak vejret dybt, og åbnede så døren. Heldigvis var der slet ikke så mange derinde, faktisk var der næsten ingen. De var vel alle ude i de gode vejr. Hun traskede over mod det helt tomme bord, da der pludselig var nogen der råbte efter hende:

"Hey! Vil du ikke sidde herovre!" det var Ginny. Hun kunne se at Ron sad ved siden af, helt rød i hovedet. Alyssa smilede ved sig selv, det ville være lidt ondt over for ham, men hun begyndte alligevel at gå over mod deres bord.

"Hej" sagde hun smilende og satte sig ned. Pigerne svarede, men Ron sad bare knaldrød i hovedet Harry kiggede lige ud i luften. Hun smurte nogle madder, og spiste dem hurtigt. Hun kunne mærke deres blikke på sig, stemningen var meget trykket.

"Øhm.. Jeg skal snakke med Hagrid, her når jeg har spist. Jeg tænkte om der ville vise mig hvor han bor?" hun kiggede rundt på dem. Helt uventet var det Harry der svarede:

"Mig og Ron vil godt, ikke Ron?" han kiggede undersøgende på Ron " Vi skal alligevel også snakke med Hagrid." Ron nikkede nervøst, som om han var skræmt over at skulle snakke med Hagrid, eller endnu værre, følges med Alyssa!

"Jeg er glad for at I ville hjælpe mig herned." Alyssa prøvede at få gang i samtalen, men det var rimelig svært, Harry gik bare og kiggede lige ud i luften, og Ron gik bare og kiggede ned på sine fødder.

"Er I meget nede hos Hagrid?". Endnu et forsøg på at få samtalen i gang.

"Engang imellem." hun blev helt overrasket, da Harry pludselig svarede, så hun nikkede bare. De gik i fuldstændig tavshed resten af vejen ned til Hagrid´s hytte.

" Du går bare først derind." det var Harry der snakkede. Hun nikkede bare, og gik så derind. Hun blev mødt af den kæmpe mand, fra aftenen før.

"Du må så være Alyssa." Sagde han grødet.

"Ja, det er mig." hun sendte ham et venligt smil, han smilede tilbage, eller hans skæg bevægede sig hvert fald, som om han smilede.

Det tog et kvarter at få det hele på plads. Harry og Ron, ville bare sige hej, og spørge om han havde haft en god ferie. Det tog ikke mere end fem minutter. De vandrede tilbage til slottet i total stilhed. Først da de var tilbage på slottet bød Alyssa stilheden:

"Nåh, jeg vil gå tilbage til Ravenclaw´s opholdsstue. Vi ses." Harry nikkede bare.

"Mmjmjae.." Ron mumlede et eller andet uforståeligt. Det var første gang han havde sagt noget i Alyssa´s nærvær. Hun smilede til dem, og vendte sig for at gå, men hun nåede lig at se Ron blive knaldrød i hovedet. Det tog ikke lang tid, at finde Ravenclaw tårnet, hun havde allerede nemt ved at finde rundt. På hendes seng, sad en ugle, med en besked til hende:

" Okay. Vi kommer i morgen. Ha´ det godt så længe!"

Der var ikke andet at gøre end at vente til i morgen..

Alyssa vågnede meget tidligt, for hun vidste at hendes mor, ville være der tidligt, så de var så få som muligt. Hun trak i noget gammelt tøj, og flettede sit hår. Så skyndte hun sig ud foran slottet, hvor Hagrid allerede stod.

"G´morn.." mumlede han træt ud under skægget. Alyssa nikkede bar til ham, og kvalte et gab. De stod sådan i 10 minutter, før der skete noget. Der hørtes en rumlen, der dukkede en bil op med en trailer på. Hagrid stod bare med åben mund, og gloede. Bilen stoppede op lige før Hagrid´s hytte, de skyndte sig derned. Ud af bilen steg en spinkel, lyshåret kvinde ud. Hvis Hagrid havde gloet før, var hans øjne ved at trille ud af hovedet nu.

"Åh Pus! Jeg har savnet dig så forfærdeligt!" hun kastede sig om halsen på sin datter, og kyssede hende vådt på kinden.

"Åh.. Hej.. Jeg hedder Clarie" hun svang sit smukke, lange, lyse hår om på ryggen, og smilede til ham. Det undrede Alyssa, at hans øjne overhovedet blev på deres plads. Alyssa forlod dem, og gik om til traileren, åbnede den, og gik så op i den.

"Skat.. Er du derinde?"

"Ja.. Vi kommer ud nu! Så pas lige på!" og ud kom hun så, med den smukkeste hest, en skøn skimmel. Hagrid kiggede måbende på den.

"Den er jo næsten smukkere end en enhjørning.." Hesten prustede, og puffede blidt til Alyssa.

" Hun hedder WonderLily. Hvor var det jeg skulle stille hende?" Hagrid begyndt at gå om bag hytten, Alyssa og hoppen fulgte efter. Bag hytten lå en lille indhegning. Lige stor nok til én hest. Hun lukkede hoppen derind, og den travede straks rundt, for at undersøge dens nye hjem. Hun fandt resten af hoppens ting, og lagde dem ind i et lille skur som stod i forlængelse af folden. Det kunne godt trænge til en rengøring, men det skulle nok blive en god stald til WonderLily. Alyssa skyndte sig ud til sin mor, og fløj sin mor om halsen.

"Tak", hviskede hun, og kyssede hende på kinden. Alyssa begyndte at løbe op mod slottet, hun vendte sig rundt, mens hun løb, og vinkede til sin mor:
"Vi ses!". Hendes mor vinkede tilbage, gik tilbage til bilen, og kørte. Alyssa skyndte sig op på sovesalen, hun kunne ikke vente med at komme ud og ride. På vej ud igen stødte hun ind i Hermione.

"Hvad skal du, siden du har så travlt?" spurgte hun morgengnavent. Uden at tænke sig om, udbrød Alyssa:

"Ride!" Hermione kiggede underligt på hende, men gik så videre. Alyssa skyndte sig bare videre, sadlede hurtigt WonderLily op, og nød så stilheden, bare dem to! Men den varede ikke længe…

Rygtet om at Alyssa havde fået en hest på Hogwarts, var hurtigt blevet spredt. Hurtigt stod der en masse og kiggede på. En masse fuldblodsmagikere kiggede måbende, de havde aldrig set nogen ride sådan før. Resten kiggede bare fornærmede. Hun kunne ikke koncentrere sig ordentligt med alle de mennesker, så hun red ikke ret lang tid. Da hun begyndte at sadle af, forsvandt de fleste mennesker, undtagen to: Ron og Ginny. De kom hen til Alyssa. Ginny klappede WonderLily på halsen.

"Den er flot.. Hvad hedder den?"

"WonderLily, men jeg kalder hende bare Lily."

"Harry´s mor hed Lily." Det var Ron, der havde sagt noget. Alyssa kiggede undrende på ham, men sagde ikke noget.

"Kom Ron. Vi må hellere finde Harry. Han har været væk hele dagen." sagde hun henvendt til Alyssa. Alyssa nikkede bare, og vinkede da de gik. Endelig var hun alene med sin elskede hest, men det var ikke lang tid.

"Min dejlige hypper, du kan bare tro jeg har savnet dig" hun småsnakkede med hoppen, mens hun striglede den. Pludselig hoppede den til siden, og var lige ved at plante en hov, ovenpå en af Alyssa´s fødder.

"Lily!" udbrød hun forskrækket. Idet samme hørtes et højlydt gisp:

"Åh.". Lynhurtigt vendte Alyssa sig om, til hendes overraskelse var det Harry, der havde gispet.

"Hv-hva laver du her?" spurgte Alyssa overrasket.

"Øhm.." Harry var tydeligvis ligeså overrumplet, som Alyssa.

"Hvad?" Alyssa havde genvundet sin selvtillid. Det samme havde Harry:

"Jeg ville bare gå mig en tur.. Alene. Må man da ikke det mere!"

"Jo.. Men hvorfor alene?"

"Jeg ville bare tænke lidt på.. Sirius.. Er det nu også forbudt!" Spurgte han udfordrende.

"Sirius?"

"Ja, Sirius. Min gudfar, du ved ham den skøre!" Alyssa hævede sine perfekt formede øjenbryn, og kiggede undrende på ham.

"For jeg er jo i familie med en skør. Det er du jo nok ikke Frk. Perfekt!" Nu råbte Harry ligefrem.

"Nej! Jeg er jo overhovedet ikke perfekt! Tror du måske det er nemt at komme helt som ny her? Ikke nok med at jeg har min hest her, som den første, jeg er½ Wilie, så alle kigger på mig, jeg går aldrig i fred! Desuden er jeg i familie med en skør! Min far! Husker du nok!" Alyssa var virkelig blevet, gal, og råbte lige så meget som Harry.

"Åh.. " mumlede Harry, og kiggede ned på sine fødder.

"Det er i orden." Svarede hun. Han kiggede op, og hun smilede til ham. Det var som om at han først nu (udover episoden på stationen) lagde rigtig mærke til hende. Han rødmede, og kiggede igen ned på sine fødder. De stod lidt i tavshed.

"Han var lærer her.. Din far altså.." mumlede Harry.

"Mmm.. Var han flink?" Harry kiggede op.

"Kendte du ham ikke?" spurgte han forbavset.

"Næh.. Ikke specielt. Han mødte min mor, på en af hans rejser til Bulgarien. Det havde en kort affære, også… Jae.. Han ville ikke kendes ved hende efter." Alyssa sukkede, selvom hun ikke kendte sin far specielt godt, følte hun alligevel et vist savn.

"Du… Øhh.. Det er ved at være sent. Vil du ikke med tilbage?"

"Jo!" svarede hun frejdigt, denne trykkede stemning, var ikke lige hende. Hun klappede Lily en sidste gang, og slap hende så fri. Sammen begyndte de at gå op mod slottet.

"Du.. Øhh.. Anden weekend efter vi er begyndt i skole igen, er der arrangeret en tur til Hogsmeade.. Så tænkte jeg om du, ville følges med mig.. Eller os.. Mig og Ron.. Og.. Øhh.. Hermione…?"

"Selvfølgelig!" svarede hun omgående, hun glædede sig allerede, måske var det starten på et nyt venskab!