Vækkeuret ringede lige så tidligt som det plejede, men Nymphadora Tonks hørte det ikke. Først efter det havde ringet i 10 minutter, kom der liv i hende. Lige akkurat liv nok til at række ud, og slå det ned på gulvet, og det med sådan en kræft, at det splintrede i flere stykker. Hun hadede det ur. Det eneste det gjorde, var at minde hende om, hvorfor hendes mand ikke var hjemme. Det blev kun brugt en eneste gang om måneden, men det forhindrede hende ikke i at hade det mindre. Faktisk var det lige præcist derfor hun hadede det.

Og nu var det altså slået i stykker.

Hun savnede duften af varmt brød der mødte hende om morgenen, og de søde ord om, at nu var det altså på tide at stå op, og at hun ikke kunne blive liggende her resten af dagen. Det plejede hun heller ikke at gøre. Hun blev kun liggende for at høre de ord, og dufte duften af varmt brød og nybrygget kaffe, der bredte sig i hele det lille hus, der lå i udkanten af London.

Når så de havde spist morgenmad ville Tonks gå i bad, få noget tøj på, kysse Remus farvel i døren, og så tage på arbejde.

Remus arbejdede i en lille boghandel, hvor chefen var sød, og ikke havde noget mod, at Remus blev væk 2-3 dage om måneden. Han havde sagt, at han skulle have foretaget nogle undersøgelser og have taget en masse prøver en gang om måneden, fordi han havde en sygdom, de ikke kunne finde ud af, hvad var. En lille hvid løgn havde ikke skadet, og alle i den lille boghandel havde troet ham.

Denne morgen havde Tonks særdeles svært ved at stå ud af sengen. Aldrig havde den dyne været så tung, og den hovedpude så blød. Og uden at tænke over, at hun altså skulle på arbejde nu, faldt hun i søvn igen.

En time efter blev Tonks vækket at en gren, der hamrede på ruden. Hun prøvede at ignorere den, men den blev ved. Vredt hev hun dynen til side, og gik hen til vinduet. Til hendes overraskelse viste det sig, at det ikke var en gren, men en ugle. Og med et sug i maven opdagede hun også hvis det var: Kingos slørugle.

Med smårystende hænder åbnede hun brevet.

Hvor bliver du af? Du skulle have været her for en halv time siden! Er du OK?

-Kingo

En halv time siden? Nu dæmrede det for hende. Hun snurrede rundt, og fik øje på det smadrede vækkeur. For første gang i flere år havde hun sovet over sig. Inden der var gået 5 minutter, var hun ude af døren.