Ikke nok med, at hun var kommet grueligt for sent til det møde, måtte hun også rejse sig adskillige gange, for at gå på toilettet. Hun havde ikke engang drukket et helt glas vand, og alligevel var hendes blære konstant ved at springe. Det gav simpelthen ingen mening. Hun slog tanken hen med, at det nok bare var hende, der overdrev.

Endelig blev mødet hævet, og lige inden hun skulle til at spæne ud på toilettet hævede Kingo stemmen.

"Næste møde er i morgen kl. 10.15. Vær venlig at skrive det ind i jeres kalender"

Tonks fandt hendes kalender frem, og slog op på dagen. Hun skrev det hurtigt ind, og lukkede kalenderen. Men knap havde hun gjort det, før hun åbnede den igen med hjertet i halsen. Der havde været et rødt kryds på dagen i dag, og da hun havde været på toilettet adskillige gange den dag, havde hun ikke set det, der sædvanligt fulgte med det røde kryds. Hun flippede en side tilbage, og så, at de sidste 2 dage også havde været markeret med et rødt kryds. En tanke slog ned i hende. Men det kunne ikke passe. De havde været så forsigtige. Uden at sige noget til nogen, transfererede hun sig til det nærmeste apotek.

"Skatter? Hvor er du henne?" lød Remus' stemme fra entreen.

"Jeg er oppe på det store badeværelse"

Trin på trappen blev afløst af en banken på døren, og Remus stak hovedet ind. Hans hærgede ansigt så endnu mere hærget ud, end det plejede. Han så bekymret ud.

"Jeg ville komme forbi med noget frokost, men de sagde, at du var taget hjem uden at sige noget. Du så ikke for godt ud, sagde de, så de ville ikke kontakte dig. Er du okay? Hvorfor sidder du herud?"

Hun tog en dyb indånding, men ordene ville ikke komme. I stedet nikkede hun i retningen af badekaret. På kanten lå noget, der ved første øjenkast lignede plastikpinde. De fleste var hvide.

Tonks tog en dyb indånding. Nu måtte han da havde gættet, hvad det var.

"Positiv?" mumlede han for sig selv, med rynket pande. Han vendte sig mod hende, og sagde "Hvad er det her for noget?"

og med en nærmest skræmmende effekt spillede hans øjne op i takt med, at han fattede, hvad der skete.

"Det-det er v-vel ikke? Er det?

Tonks nikkede.

Et bredt grin bredte sig i hans ansigt, og uden at spørge om lov løftede han Tonks op, og svingede hende rundt i luften.

"Vi skal have en baby!"