Kapitel 3 – kvalme og hormoner
Aldrig havde Tonks troet, af den så berømte morgenkvalme ville ramme hende. Den eneste grund til, at hun kunne komme op om morgenen uden problemer, var, at hun måtte spæne til toilettet. Denne morgen var ikke anderledes. Hun vågnede kl. halv 6, ved at kvalmen meldte sig. For 4 dag i træk. Remus kom ud til hende, bedst som hun sad med hovedet i tønden.
"god øh.. morgen." Sagde han.
Hun svarede ved at række en hånd op til ham, og han hjalp hende på benene igen. En ækel smag fyldte hendes mund, og det eneste hun trængte til nu, var at få skrubbet de tænder godt og grundigt.
"Jeg nægter at kysse dig godmorgen før du har fået børstet de tænder" Sagde han spøgefuldt. Men Tonks fandt det slet ikke sjovt. Hun havde lige vendt hele maven på vrangen, og nu stod han og igrinte/i af hende! Det var ikke fair! Han skulle støtte hende, ikke gøre nar af hende. Vreden boblede i hende. Han kunne simpelthen ikke være det bekendt! Hvor var han dog bare respektløs.
Hun slap vredt hans hånd.
"Måske skulle du prøve, at ligge der, og se, hvordan det er, når alt du har spist indenfor det sidste stykke tid kommer retur! Så kunne jeg stå og grine af DIG! Du har ingen ret til at gøre mig til grin på den måde! Jeg kan simpelthen ikke fatte, at jeg gik så langt som til at kunne lide dig! Nu kan jeg se hvilken idiot du er!"
Synet af hans lattermilde ansigt, der hurtigt falmede, fik hende øjeblikkeligt til at fortryde, hvad hun lige havde sagt.
"Jeg går ned i køkkenet, og laver os noget morgenmad" Svarede han, inden han forsvandt ud af døre før Tonks kunne kalde ham tilbage.
"Remus?" sagde hun forsigtigt, da hun trådte ind i køkkenet. Han stod og vaskede op, og så ikke ud til at have hørt hende.
"Remus?" Prøvede hun igen. "Jeg er virkelig ked af det! Jeg ville slet ikke sige det, men ordene ligesom bare.. smuttede ud af munden på mig. Jeg mente det ikke, det gjorde jeg virkelig ikke!"
Hun kiggede bedende på ham, og han vendte sig langsomt mod hende. Et lille smil drillede i hans mundvige. Og nu kunne hun se, at han ikke var sur på hende.
"sæt du dig bare ned, elskede. Morgenmaden er klar om lidt. Jeg ved godt, at du ikke mente det. Det er bare hormonerne, der løber af med dig. Sådan er det, at være gravid" sagde han og smilte til hende, inden han trak hende ind til sig, for at give hende hendes morgenkys.
"Stadig ikke fået børstet de tænder?" Sagde han med en grimasse, der var meget passende.