"Du sagde, at det ville være træningsrelateret."
Vegetas stemme er stram af vrede.
"Det er træningsrelateret." Bulma svinger håndtasken over skulderen og sender ham et smil. "Shopping forbrænder masser af kalorier. Det er videnskabeligt bevist."
De har tilbragt det meste af eftermiddagen med at gøre juleindkøb. Eller rettere: Bulma har. Vegeta har været med på sidelinjen. Lige nu gør de et kort ophold i gågaden, mens Bulma sikrer sig, at hun har fået købt alt på listen. Mørket er ved at falde på, og lysene er langsomt ved at blive tændt i de ophængte granguirlander. En kvinde med et barn i hver hånd passerer dem. Børnene gør store øjne ved synet af Vegeta. Bulma forstår dem godt. Hun har efterhånden læsset så mange gaver i favnen på ham, at han ligner et omvandrende tårn.
"Desuden er det praktisk, at du er med," fortsætter hun. "Du er den eneste, der er stærk nok til at bære alle gaverne på én gang."
Vegetas øjne skinner dødbringende inde bag det glittede gavepapir.
"Det her er latterligt," snerrer han.
"Det er du ikke ene om at synes," siger hun uden at lade sig mærke med hans irritation. "De fleste mener, at julen bare er et kommercielt nummer. Men jeg synes nu, at det er hyggeligt."
Han fnyser og ser væk. Hun trækker halstørklædet op omkring hagen.
"Hvis du har lyst, kan vi holde en pause?" Det er koldt, og hun kunne godt bruge noget varmt at drikke.
"Saiyajiner har ikke brug for pauser," siger han blot.
Bulma sukker. Ja ja, det kunne hun vel have sagt sig selv. Han synes sikkert, det er under hans værdighed at gå på café med en jordbo. Pyt. I det mindste er det lykkedes hende at få ham med ned i byen; noget, som ikke ville have været muligt for bare to måneder siden. Selvom han opfører sig som en gnaven, gammel mand, er hun glad for at have ham med. Det er rart at have selskab. Og han har godt af at komme ud og tænke på noget andet end træning.
Hun spejder ned ad gågaden.
"Nu hvor jeg har købt gaver til Mor og Far, er der kun én ting, jeg mangler."
"Hvad?" Ordet forlader Vegetas mund med et lavmælt hvæs og bliver til en hvid sky i den kølige luft.
Hun blinker til ham.
"Gaver til mig selv selvfølgelig."
.
.
Bulma bider sig i underlæben. Hun er netop blevet færdig med at pakke gaven til Vegeta ind. Nu er tiden kommet til at skrive et kort. Hun sætter spidsen af kuglepennen mod papiret.
Fra Bulma
Til Vegeta
Hun sukker. Nej. For upersonligt. Hun streger ordene ud og prøver igen.
Kære Vegeta
Her er en gave som tak for, at du ikke udslettede jorden.
Bulma.
Hendes øjne løber over ordene. Hun skærer en grimasse. Nej, det går heller ikke. Han skulle nødigt få det indtryk, at hun kryber for ham. Hurtigt krøller hun papiret sammen og kyler papirklumpen hen i et hjørne. Efter en dyb indånding gør hun et tredje forsøg.
Vegeta
Glædelig jul. Jeg håber, du kan bruge gaven.
Bulma.
Hun studerer teksten i et stykke tid, hvorefter hun nikker. Det går an.
.
.
"Kvinde."
Bulma, der står og beundrer juletræet midt i stuen, bliver revet ud af sine tanker, da Vegeta pludselig griber hende i armen.
"Hvad? Hey-"
Han haler hende gennem stuen uden at tage hensyn til hendes protester. Hun skal lige til at råbe, at han skal give slip, da han stopper op foran det juleudsmykkede vindue. Han peger.
"Hvide flager falder ned fra himlen."
Hun følger retningen på hans finger. Et smil vokser frem på hendes læber. Hun slår hænderne sammen i henrykkelse.
"Det sner! Mor, Far, kom og se!"
Hendes forældre kommer straks ilende ind i stuen. De udstøder begge begejstrede udbrud ved synet af sneen, der daler ned udenfor. Et fint, hvidt tæppe er efterhånden vokset frem på jorden. Bulma er lige ved at le. Vegeta stirrer ud gennem ruden med et stift blik. Det er tydeligt, at han ikke deler deres entusiasme.
"Hvad er det?"
Hans stemme er vagtsom. Det går op for hende, at han sandsynligvis aldrig har oplevet snevejr før.
"Det er sne," forklarer hun. "Et slags … meteorologisk fænomen, hvor vanddamp bliver til is. Flagerne, du kan se, er frosset vand. Vi kalder dem snefnug."
En kold vind siver ind i stuen, da hun åbner vinduet. Hun fører hans hånd udenfor.
"Prøv at mærke."
Et par snefnug lander på hans håndflade.
"Det er koldt," konstaterer han.
Snefnuggene smelter og bliver til små dråber på hans hud.
"Selvfølgelig er det det. Hørte du ikke, hvad jeg sagde? Det er is."
Hun lukker vinduet igen. Vegeta ryster dråberne af sin håndflade.
"Det er flere år siden, at vi sidst har haft hvid jul," siger hendes mor med strålende øjne. "Tænk, at vi er så heldige. Det er det perfekte vejr at spise julemiddag i."
"Ja, der er ingen tvivl om, at timingen er glimrende," istemmer Bulmas far. "Det er vel også snart tid til at gå til bords?"
Han snuser ind med sådan en kraft, at hans tykke overskæg vibrerer. Bulma kan også fornemme de lækre dufte, der bølger gennem stuen. Noget kunne tyde på, at maden er ved at være klar.
Hendes mor smiler hemmelighedsfuldt.
"Det varer ikke længe." Hun forsvinder ud i køkkenet.
Få minutter senere er maden færdig. Bulma og hendes far bærer de velduftende retter ind i spisestuen. Det varer ikke længe, før bordet bugner af farseret kalkun, kartoffelmos, sovs, æbler med gele, honningstegte gulerødder ... Hver jul bliver Bulma imponeret over, hvordan hendes mor formår at stille et sådant festmåltid an. Det har været et kæmpe stykke arbejde, og alligevel er der ingen træthed at spore i hendes ansigt, da hun træder ud af køkkenet.
"Så er der serveret."
De sætter sig til bords og begynder at tage for sig af julemaden. Den smager som forventet himmelsk.
"Du har overgået dig selv, min kære," siger Bulmas far og giver sin kone et kys på kinden.
Bulmas mor rødmer. "Det er ingenting."
"Årh, hold op, Mor. Alle ved, at du er den bedst kok i West City. Ikke sandt, Vegeta?"
Bulma skæver til Vegeta, der har travlt med at skovle kalkun indenbords. Hans glubende appetit er svar nok. Han sætter tydeligvis pris på maden.
Til dessert er der græskartærte og svampede kager med frugt på toppen. Bulma er akkurat i stand til at klemme et par bidder ned. Herefter nyder de alle et glas æggesnaps, inden det er tid til at danse om juletræet (et ritual, Vegeta nægter at deltage i).
Da det er tid til at pakke gaver op, breder der sig en forventningsfuld stemning i stuen. Alle er spændt på at se, hvad de mon har fået – bortset fra Vegeta, som ikke er bekendt med traditionen. Bulma ved godt, at hun har ladet sig rive en smule med i år. Hun har givet sine forældre dobbelt så mange gaver som sidste jul. Men de fortjener det.
Bunken af sammenkrøllet gavepapir vokser langsomt i takt med, at de pakker deres gaver ud.
"Lige hvad jeg har ønsket mig," siger Bulmas far og viser én af sine mange nye skruetrækkere frem.
Bulma smiler. "Det tænkte jeg nok."
"Åh!" Hendes mor er netop nået til den sidste gave: Et sæt øreringe med ægte perler. "De er smukke. Tusind tak, Bulma." Hun stiller sig straks hen foran et spejl for at prøve dem.
Vegeta betragter hele seancen med et neutralt ansigtsudtryk.
"At give gaver har aldrig været en tradition hos mit folk," siger han blot.
Der går nogle sekunder, før Bulma forstår, hvad han mener.
"Pyt med det. Vi havde heller ikke forventet at få noget af dig."
"Vi har da fået en masse," indskyder hendes mor og følger bemærkningen op med de sædvanlige ord om, hvor dejligt det er at have en ung mand i huset.
Bulma lader blikket løbe over Vegetas gaver. Han har fået noget tøj af hendes mor og nogle opgraderede kamp-robotter af hendes far. Hendes øjne bliver store, da det går op for hende, hvad der mangler.
"Du har glemt en gave, Vegeta." Hun bøjer sig og finder den gave, som er skubbet længst ind under juletræet. "Værsgo. Som tak for, at du hjalp med alle juleindkøbene."
Vegeta tager mistroisk mod gaven, som hun holder frem. Han tænker nok, at det er en fælde af én eller anden art. Han bruger lidt tid på at studere kortet, som hun har skrevet. Så løsner han langsomt båndet og begynder at pakke gaven op.
Hans ansigt er ubevægeligt, men hun kan alligevel fornemme hans overraskelse, da han ser, hvad det er. Han holder dragten op i lyset. Hun har modelleret den efter hans nuværende. Den eneste forskel er skulderpladerne, som hun har nedprioriteret til fordel for et design med mere bevægelighed. Der følger selvfølgelig støvler og handsker med.
"Jeg sagde jo, at jeg nok skulle lave en ny uniform til dig på et tidspunkt, gjorde jeg ikke?" Hun lægger hovedet på skrå. "Nå? Kan du lide den?"
Han vender og drejer uniformen i nogle sekunder.
"Den er … acceptabel," siger han så.
Acceptabel. Det er da altid noget.
Først nu indser Bulma, at hun helt har glemt at åbne sine egne gaver. Det ligner hende ellers ikke. For én gangs skyld er hun gået mere op i at give gaver til andre end selv at få dem.
Hun sætter sig hen i sofaen og begynder at pakke gaverne op. De fleste bærer mærkatet 'til Bulma, fra Bulma', men der er også gaver fra hendes forældre, Son Goku og Chichi, Kuririn og endda Yamcha.
"Han må virkelig have dårlig samvittighed," mumler Bulma, da hun ser den dyre laboratorie-kittel, ekskæresten har købt til hende.
Ud af øjenkrogen kan hun se, at Vegeta betragter hende. Han sidder med armene over kors og minder mest af alt om Hr. Scrooge fra Et Juleeventyr – en reference, hun ved, vil være spildt på ham. På trods af hans skeptiske indstilling over for julen er hun glad for, at han har deltaget i aftenens traditioner (de fleste af dem i hvert fald). Han er blevet en del af husstanden i løbet af det sidste halve år. Det ville have virket … forkert ikke at have ham med. Hans gnavne attitude kan de altid arbejde med. Måske kan hun overtale ham til at trække i en julesweater næste år som kompensation for det manglende julehumør. Hun kan ikke lade være med at smile for sig selv ved tanken om Saiyajinernes prins iført en uldsweater med rensdyrmotiv.
Vegeta må kunne fornemme, at hendes tanker drejer sig om ham, for hans øjne bliver smalle.
"Hvad er der?" vrisser han.
"Ikke noget." Hun smiler og rækker ham endnu et glas æggesnaps. "Glædelig jul, Vegeta."
Forfatternote: Jeg håber, I kunne lide min lille jule-drabble :-) Angående julemaden så er dét, Brief-familien spiser juleaften, en blanding af dansk, amerikansk og japansk julemad. Og eftersom jeg selv er dansk, har jeg ladet dem åbne deres gaver juleaften og ikke julemorgen ;-) God jul til alle derude og pas på jer selv og hinanden!