Prolog
En ung kutteklædt kvinde stod og så den værste katestrofe hun nogensinde havde set, end ikke krigen mod mugglerverden kunne slå det. Hun stod på en meget velkendt grund som hun havde set i et andet liv, et liv hvor hun var sammen med hendes halvbror og hans venner, et liv hvor hun ikke var jagtet vildt. et liv hvor hun ikke var kendt som en første klasse lejemorder. 'denne krig er vigtigt, på en eller anden måde, men ikke for dem som kæmper imod hinanden', det var de tænker hun havde imens hun kiggede rundt, hvor end hun kiggede hen så hun kun død og ødelæggelse. imellem lemlæstede kroppe af alle former og størrelser, kunne hun hører folk kalde på deres familiemedlemmer og kære. Hun stod selv og søgte efter en, men hun vidste ikke hvem eller hvad, hun kunne ikke hører hendes egen stemme over larmen, overalt kunne hun hører skrig og skrål af smerte og besværgelser blive kastede rundt, fra protego til avada kedavra. den unge kvinde kiggede op mod himlen, da hun hørte et brag, lufttrykte fik fat i hendes hætte og blæste den af og afslørede en mørke håret kvinde med mosegrønne øjne. Hendes tårevåde kinder lyste op af de forskellige farver fra besværgelser. Hendes mund startede til at mumle noget, men man kunne ikke hører hvad hun sagde på grund af larmen. Men der var et ord som gik klart igennem et ord som talte for sig selv, et ord af tryghed og hjem "Hogwarts"
"Ro…. Rowe… Rowena vågn op, du drømmer" sagde en meget velkendt men fjern stemme, med et sat Rowena sig op hendes lange sort krøllede hår faldt rundt omkring hendes ansigt mens hendes mørkebrune øjne kiggede vildt omkring sig som om hun ventede på, at en ny krig var brudt ud. "Rowena hvad er det galt. Du ligner en som har set et spøgelse." sagde kvinden mens hun kiggede bekymret på hendes barndomsveninde. I sted for at svarer, stillede hun et spørgsmål, som de alle sammen havde lovet aldrig at stille igen. "Helga kan du huske hvad der præcist skete med Silver Gryffindor?" Rowena behøvede ikke at kigge da hun hørte at Helga gispede højt, hun vidste med det samme at de to andre var inde i hendes private kammer. Rowena løftede hendes hoved meget langsomt og kiggede på Godric med store øjne. "God... Godric undskyld jeg vidste ikke at du var her, jeg ved godt at vi ikke…" "Rowena det er okay, Silver ville blive sur hvis hun vidste at vi talte om hende som om hun var død, der var ingen som så hvad der helt rigtigt skete." sagde Godric stille og kiggede ned. Alle som kendte Godric Gryffindor havde på et tidspunkt mødt hans halvsøster Silver Gryffindor. Godric havde været 6 år, da hans mor havde giftede sig igen med en ung muggler mand, som havde en lille 3 år pige fra et tidligere forhold. Det var mange få der vidste at pigen var født udenfor ægteskabet, så Godrics mor havde adopteret hende via blod, så hun vidste, at hun tilhørte til en familie. Der var mange som sagde at hun var født i den forkerte krop. Hun var interesseret i sværdkamp og jagt, men hun var stadigvæk elskede af alle som havde mødt hende. Hvis det ikke havde været for Silver og hendes nysgerrighed ville Rowena Ravenclaw, Godric Gryffindor, Helga hufflepuff og Salazar Slytherin aldrig havde mødtes eller blevet venner. Godric havde aldrig troede på at hans søster var død, som han havde sagt det, løvinden vil have brølet af smerte og ikke af tab. "det er ikke helt sandt, Godric" sagde Salazar uden at kigge op på hans barndomsven. "Hvad mener du?" spurgte Godric om og kiggede forvirret på Salazar og kunne se at de andre var lige så forvirrede, "Salazar før du fortæller kan jeg få noget tøj på. " sagde Rowena irriteret hendes arme begyndte at gør ondt af at holde dem omkring hende selv, uden at hendes tæppe faldt ned og afslører hendes fulde barme. Rowena behøvede ikke at sige mere, men hende og Helga startede at grine da Salazar og Godric bogstaveligt talt fløj ud af hendes sovekammer. "Jeg tror de begge to huske hvordan Silver havde heksede dem ud af hendes gemakker, da hun var ved at blive en kvinde" sagde Helga blidt. Rowena kunne godt huske den dag. Fem dage efter forsvandt Silver og Gryffindor-familien blev aldrig den sammen igen. Der var ingen som snakkede om den dag, folk vidste bare at hun var forsvundet og der var ingen vidner eller spor at følge. Det var de tanker som Rowena tænkte mens hun var ved at skifte tøj, 'hvad var det for en drøm, jeg har en underlig følelse at jeg har set kvinden før, men jeg tør ikke at håbe på at det er hende.'