Kapitel 1
Sandheden om den forsvunden Gryffindor
Godric havde aldrig set hans ven være så nervøs, man kunne sige meget om mændene i Slytherin-familien, men de var aldrig nervøse med mindre det var over for deres koner eller mødre de var bange for. "Salazar stop med at vandre rundt i ring, du gør mig nervøs" sagde Helga nervøs, Salazar mumlede noget med undskyld og sat sig på sofa for at rejse sig op igen og stille sig ved karminen og kigge ind i flammerne. Der gik nogen minutter før han sagde noget som fik de andre til at tie stille og lytte. " der var et vidne den dag Silver forsvandt på. Problemet er at ingen kan finde ham, bedstemor tror at de forsvandt samtidigt, men jeg tror mere at han gemmer sig. Kan i huske den familie Dumbledore, som Silver ikke stolede helt på?" mumlede Salazar stille, mens han kiggede ind i flammerne. Han tænkte på den dag, han mødte Godric og hans søster. Hun var en Tom Boy, eller som hans bedstemor altid sagde til Henry og Catherina ' Silver ville blive en meget bestemt ung kvinde, når hun bliver voksen. Hvad siger i til at lave en ægteskabskontrakt imellem Silver og Salazar, hun kan sørge for at han altid ville være på vagt og han ville holde den vilde side af hende ned.' De havde smågrinet af det, men de vidste ikke hvor meget det var sandt. Den lille løvinde havde altid haft et godt tag mod den unge slange. "Ja jeg kan godt huske dem, jeg tror aldrig jeg havde set Silver så rasende, da den ældste søn bad om hendes hånd." sagde Helga i mild tone, mens hun kiggede fjernt. Salazar kiggede hen på Rowena og så at hun græd, "du tænker på min bror gør du ikke" sagde Rowena stille og så at Salazar nikkede. Med ét røg Rowena tilbage til drømmen hun havde, men i steden for kampen så hun den unge kvinde og en ung mand "Silver vi er nødt til at hjælpe ham." sagde den unge mand og kiggede på kvinden han havde kaldt for Silver, "har du mistede forstanden Rohan Ravenclaw. Hvis vi hjælper i denne her krig, så er der store chancer for at Dumbledore finder ud af hvem vi er. Har du tænkte over det." snerrende Silver og kiggede arrigt på den unge mand hun havde kaldt Rohan Ravenclaw. Han så lige så sur ud som hun gjort, men Rowena kunne ikke forstå hvorfor. "Tror du ikke også at jeg savner dem, tror du at jeg har glemt, at Salazar sagde til dig at når du var voksen så ville han gifte sig med dig. Nej nej Silver Silver Gryffindor hvor skal du hen" Rowena kom stille og roligt ud af synet, "Salazar ved din bedstemor, at du har sagt til Silver. Når hun blev gamle nok, så ville du gifte dig med hende?" sagde Rowena smilende. Salazar kiggede chokket på hende, og Godric slog ham hårdt på skulderen. Mens Helga smågrinede. "uhm jo det ved hun godt, jeg fortalt det den dag før at Silver forsvandt, men hvordan ved du det. De eneste som ved det er Silver, Rohan og min bedstemor. Vil du stop med at slå mig Ric" sagde Salazar mens han prøvede at forsvarer sig selv imod Godric's angreb. "nej jeg vil ikke, hvis du havde sagt det noget før, så ville min onkel måske ikke have sagt ja til Brutus Dumbledore. At hans nevø måtte få Silvers hånd" "vent hvad" råbte 3 stemmer på en gang. Og kiggede chokket på Godric, de kunne se at det pinte ham. Salazar kunne ikke kigge på hans bedste ven. Så han vendte sig om og kiggede ind i flammerne i kamin. "… Silver er ikke en jomfru mere…" mumlede han meget lav, "undskyld vil du var rar at gentage den igen. Jeg tror jeg hørte forkert?" smågrinede Godric og lignet en som var tæt på at slå hans bedste ven ihjel " jeg sagde at Silver ikke er jomfru mere, hun opsøgte mig en aften hvor vi havde været ude med kongen og jage, Godric jeg prøvet at fortælle hende at jeg ikke ville tag hende til min seng, men hun blev ved med at for…" Salazar nået ikke at sige mere, før han havde et sværd ved hans hals. "Godric hvad er det du laver" råbte Rowena og Helga samtidigt prøvet at for Godric væk fra hans bedste ven. "jeg har bare et spørgsmål, og du har bare med at svarer ærligt ellers kan jeg ikke love at jeg ikke slå dig ihjel." knurrende Godric og kiggede morderisk på den unge slange. Salazar kunne ikke sige noget som helst det eneste han kunne var at nikke. Han havde kendt Godric siden de var børn og allerede da han var et barn, havde han set hvor meget Silver betød for Godric, men han havde ikke vidst på det tidspunkt hvor meget hun kom til at betyde for Helga og Rowena. Han kunne tydelig huske hvad han havde sagt til hans bedstemor og mor hvad han følte for Silver, de havde set meget bedrøvede ud. På det tidspunkt havde han ikke tænkt over det, men nu hvor han kiggede tilbage til den tid, vidste han at de havde vist hvad hun ville være for ham og for den magiske verden. "har du eller har du ikke ført min lillesøster til din seng?" spurgte Godric truende om, og kiggede på hans barndomsven mens han trykkede sværdet tættere imod hans strube lige under Adams æblet. "ja det har jeg, den nat vi var sammen rystede hytten og magien i rummet sang. Den nat fandt jeg min sjælemage. siden jeg mødt jer, har Silver altid haft et specielt plads i mit hjerte, men jeg var bange…" "du var bange for hvad jeg ville have sagt eller gjort imod dig" sagde Godric chokkende og rettede sig op og sænkede sværdet og kiggede trist på Salazar.