Som de sidder der i køkkenet kan hun ikke helt lade være med at se ned på deres hænder. De ligger ikke i hinanden, men millimeter fra – hans ligger med håndfladen opad, åben og mod hende, og hun sidder med begge hænder på bordet, håndfladerne vendt mod bordpladen, og fingrene så småt på vej op i hans hånd, og hun ser så fra sine hænder og op på hans ansigt.
"Så.. Hvad har ændret sig?" Spørger hun ham, med et lille stik af jalousi i stemmen – hun vil ikke dele ham, særligt ikke med en hun åbenbart aldrig vil få mulighed for at diskutere med.
"Mange ting. Det ved du også godt. Det hele er afsluttet. Ingen Voldemort længere, og intet løfte til mig selv om at løse de problemer jeg selv havde rodet den familie ud i" siger han, og tager så hendes hænder i sine over bordet, og giver dem et lille klem.
"Jeg lovede dig te," siger Severus, og svinger så staven mod komfuret, der nu klarer at sætte vandet i kog selv, og hun smiler lidt af hvor let han vælger at gøre det, og ser så ned på deres hænder, og undrer sig over om hun mon skal tage det som et lille tegn på at det nok skal gå.
"Mm, Severus.. " siger hun, og flytter så blikket fra deres hænder til hans ansigt og kan se at han lytter. "Jeg ved godt at du tror det handler om sorg, og at jeg måske ikke er helt ved mig selv.. Men.. Åh, jeg holder jo virkelig af dig."
Da hendes blik møder et kærligt blik rejser hun sig så op og sætter sig på hans skød, og lægger en arm om ham. Da han først forsøger at kysse hende vender hun kinden til, og får et kys på kinden, men så er det som om hendes generthed smelter væk, og hun vender i stedet ansigtet mod hans, og lader ham kysse hende, først meget blidt og prøvende, men hurtigt kommer alle følelserne frem, og hun klamrer sig til ham, og ligger sit hoved på hans skulder mens hun bare nyder at han sidder der, og at hun er helt tæt ind til ham, og hun aer så blidt hans kind, der i dagens anledning er nybarberet og glat, og hun kysser så blidt hans kind, og har glemt alt om teen indtil kanden hyler, og hun griner så lidt, men bliver siddende på hans skød.
Da han blidt kysser hendes kraveben skubber hun ham lidt væk, og ser så drilsk på ham, og hun ligger så armene forsigtigt om hans hals, da hun er overbevist om at den stadig gør ondt, og på et lille ryk i hans øjenbryn kan hun se at hun havde ret, og hun løsner så armene, og holder ham i stedet om skulderen.
"Den te der, skal vi ikke bare springe den over," spørger hun, og får et nik og et smil som svar, og hun kysser ham så igen blidt på hans bløde kind, og kan mærke at han er på vej til at grine, og da hans latter slipper ud kan hun heller ikke lade være.
"Du er nu dejlig Summer. Jeg har ikke sagt det nok til dig," siger han, og ser så alvorligt på hende, og hun kan ikke lade være med at smile, og plante endnu et kys på hans kind. "Jamen, jeg mener det. Dig, en køn ung pige af god familie, sidder her på din gamle lærers skød, og har ikke haft øje for andre. Det er da fantastisk, måske endda utroligt, og alligevel så er du ikke væk når jeg blinker." Hun rødmer nu, og ser ham genert i øjnene.
"Er det virkelig så underligt? Du er en interessant mand, og det virkede tiltrækkende at du altid har haft dine hemmeligheder og holdt kortene tæt og så er du en smuk mand, Severus. Selv om jeg er fuldblods er du nu heller ikke selv det værste parti. Rektor på Hogwarts, overhoved på Slytherin, og lærer i eliksirer."
Hun læner sig ind mod hans skulder og nyder nærheden, og smiler da det nu er hans tur til at være overvældet af komplimenter.
"Men, jeg var såret. Du var ikke helt fair overfor mig. Jeg er ikke Lily. Du sidder med Summer Black på skødet, og det er hende du nu må slås med," siger hun, mens hun ser ud i luften, men lader så blikket møde hans, og ser at han nikker.
"Hey," kommer det fra ham, og han fører en lok af hendes hår bag hendes øre. "Jeg ved god det er dig der sidder her. Og hvis der er nogen jeg vil bryde med er det dig. Det er ikke Lily. Hvad jeg skyldte hende er jeg færdig med, og nu vil jeg gerne have lov til at nyde tiden sammen med dig."
Hun kan ikke lade være at smile, og glemmer tid og sted som hun sidder der, nu da han også ligger armene om hende, og hun hviler hovedet på hans skulder mens hun nikker lidt, men hun rejser sig så og tager hans hånd, og smiler da han ser spørgende på hende.
"Kom så. Jeg har savnet dig," siger hun og han følger hende så op fra hans køkkenstol, og Summer står lidt og betragter hans ravnesorte hår, de sorte øjne og hans ansigt, som hun så rækker ud efter, nærmest i refleks, og hun kysser ham så, først blidt og bedende, men hurtigt med lidt mere mod. Hun læner sig ind til ham og undrer sig over at hun sådan har tvivlet på ham, tager så hans hånd, og fører ham mod hans soveværelse med et lille men lusket smil på læben.
"Hvad er du ude på unge dame," spørger han, men hun kan høre den legende, og let grødede stemme han nu har, og hun ved at han har luret hende.
"Åh, det ved jeg såmænd ikke.. Men mon ikke du ville have givet Slytherin for mange point hvis det var sket mens jeg stadig var på skolen?"
Hun lægger så armene om hans nakke mens de står der på hans soveværelse, og hun nyder duften fra ham, der nu er blandet med de dufte der er i hans hus, hvilket er påvirket af diverse salver, en tør men frisk luft fra det åbne vindue, og hans egen duft af skovbund og basilikum.
"Du er ikke så lidt fræk sådan at lege med din gamle professor," siger han, og hun mærker hans arme stramme mere om hendes hofter mens de står der med armene om hinanden, og hun ser ham i øjnene.
"Det er ingen leg."

Det at putte sig ind til Severus, ligge og lytte til den rytmiske lyd af hans hjerte der banker, der er ikke noget der kunne virke mere beroligende på hende selv om hun har prøvet at bilde sig selv det ind da han sådan gik fra hende for hendes eget bedste, og hun kysser ham blidt på hagen som de ligger der i hans seng. Med den erfaring hun har med ham ved hun at det ikke er nu hun skal tage snakken om hvor de står, selv om det virker til at have løst sig selv. De er jo nok sammen igen. Den måde han holder hende ind til sig siger nok, den måde han har kysset hende der giver hende sommerfugle i maven. Når hun sådan ligger i hans arme igen kan hun ikke helt lade være med at føle sig lykkelig, selv oven på den dag det har været. Som han selv sagde, er det vel en dag præget af død man virkelig sætter pris på at være i live, og det er sådan hun har det mens hun ligger med hovedet på hans brystkasse.
"Hvad så nu? Altså.. Ikke dig og mig, men hvad skal du nu?" spørger hun ham.
"Planen var jo at tage tilbage på Hogwarts. Men et eller andet sted synes jeg at jeg har gjort mit. Minerva har nævnt at hun godt vil tage over som rektor. Hvad med dig? Du kan vel ikke bare tulle rundt på hospitalet? Der er efteruddannelser, lærepladser."
Hun rynker sine bryn en smule da han sådan begynder at snakke om hendes fremtid, og der er én ting hun har haft lyst til i mange år.
"Hvis du virkelig mener at du er klar til at give slip på Hogwarts, så har jeg en idé.." siger Summer, og ser så op på ham fra hendes plads på hans bryst, og da han ser på hende smiler hun til ham. Hun ved ikke om det vil fungere. Om det vil køre rundt. Om Severus overhovedet vil være med. Men det er forsøget værd.
"Hvad er din plan så unge dame?" siger Severus og kysser hende blidt på håret.
"Du har haft mange sjove ideer gennem årene, men at du sådan vil have mig med væk fra Hogwarts, den var ny."
Summer griner en smule og putter sig ind til ham.
"Det er bare, jeg har lidt den her drøm om at åbne mit eget apotek og jeg tror at vi to kunne være et godt makkerpar både forretningsmæssigt og på det private plan" siger Summer, og ruller lidt mere op på ham så hun kan ligge på ham og prøve at lure på hans ansigt hvad han tænker, men hun får ikke rigtig noget resultat af at lure på ham. "Hvad tænker du? Er det noget du kunne finde på, med mig?"
Hun smiler til ham og prøver at holde sit ansigt i neutrale folder, men det betyder meget for hende hvis det kunne lade sig gøre. Hun vil gerne skabe et liv sammen med ham, og hvis de kunne bo sammen og drive forretning sammen i stedet for at han skulle være væk halve år af gangen for at være på Hogwarts. Det er ikke et rigtigt liv. Ikke som et par. Men hun ved også hvor meget det sted betyder for ham, og hun ville forstå hvis han hellere vil blive. Mens Summers tanker er på langfart rømmer Severus sig.
"Det er en god idé, og det siger jeg ellers ikke så tit. Men jeg har kun lige til vejen og dagen på min lærerløn. Jeg har ikke til at smide et indskud i en større forretning, og hvor skal den ligge? Hvis du mener det, og hvis du kan lægge en reel plan for det vil jeg slet ikke udelukke tanken," siger Severus, lægger armene om hendes nøgne talje og hiver hende så lidt i det lange hår hvilket får hende til at grine og rulle ned ved siden af ham.
"Åh, så langt har jeg slet ikke tænkt. Men Diagonalstræde ville være optimalt, der er bare en enormt høj leje.. Jeg har lidt at skyde i det, men ikke meget, og du ved hvordan min mor er. Men Lucius burde være til at snakke med når det gælder økonomien hvis bare jeg kan få præsenteret ideen godt nok," siger Summer, og putter sig igen lidt ind til Severus, hun flytter bare sit hår om på ryggen inden, og hun rykker tilfredst endnu længere ind til ham da ham lægger sin ene arm omkring hende og kysser hende på hendes pande.
"Det er en sød tanke. Du har virkelig sat nogle tanker i gang Summer. Snak med Lucius. Hvis du kan finde startkapital er jeg frisk."
"Mener du virkelig det? Hvad med skolen, dine elever, et overhoved for Slytherin?"
"Jeg mener det helt alvorligt Summer. Jeg vil gerne være med. McGonnagall burde kunne finde en afløser. Schnobbevom er sikkert frisk på både mit fag og min titel. Der er flere der er kvalificerede til det."
Summer smiler og kysser så Severus på munden ved den besked. Ikke nok med at hun er i hans arme igen, han vil også være med på hendes idé om et apotek.
"Jeg ville ikke kunne klare det uden dig, Severus, det ved du godt, ikke? Og det kan godt være der er flere der er kvalificerede til dit fag og dine titler, men der er ingen der vil bære dem lige så godt som dig," siger hun, og ser så kærligt på ham. Han er alt hvad hun kunne ønske sig og mere til.
"Nu undervurderer du dig selv," siger Severus til hende og ligger sig på siden og omfavner hende, og hun smiler da han kysser hende med en længsel hun selv deler, efter ham.