Da hun vender tilbage til hans hus er det første hun lægger mærke til stilheden. Hun sætter sine indkøb i køkkenet, og går op på hans soveværelse og finder Severus siddende på sengen uden at være kommet meget videre, men han ser op på hende da hun står der i døren, og hun smiler så til ham.
"Jeg er ikke kommet meget længere. Det må du undskylde.. Det er bare svært at rydde op i mine ting."
Hun har på fornemmelsen at det mere handler om at give hende en plads. Måske har hun allerede stjålet hans hjerte, men en plads i skabet kan måske komme til at tage lidt tid. Det undrer hende lidt, men hun går over og tager hans hænder i sine og ser så bare på ham med et kærligt blik.
"Det er okay, vi tager det stille og roligt. Jeg vil ikke presse dig."
"Åh, Summer.. Jeg forstår dig ikke."
"Du behøver heller ikke at forstå al ting. At være her sammen med dig, det er overraskende nok. Jeg vil bare have dig tæt på mig, okay? Tag dig den tid du har brug for. Jeg er lige her."
Han kysser hende, og hun bliver overrasket over den lidenskab der ligger i hans kys. Det er lige meget at han ikke gør plads til hende lige nu. Hun har sine ting i tasken, og der kan de godt blive ferien over. Det er jo ikke fordi hun ikke kan tage sine ting frem og tilbage fra tasken. Hun kysser ham igen, og smiler så til ham.
"Jeg går ned og laver mad."
"Summer?"
"Ja?"
"Jeg er glad for at du sådan bærer over med mine særheder.."
"Hvad skulle jeg eller gøre? Severus, jeg vil have hele pakken. Hvor mange gange skal jeg sige det til dig?"
"Lige så mange gange som du gider høre på din gamle lærers beklagelser."
Ved de ord kysser hun ham igen, og ser på den dejlige mand foran hende. Hun undrer sig over hvor mange ting han holder fra hende, men de har vel begge deres hemmeligheder. Hun har hørt ham mumle navnet Lily, men hun har ikke spurgt til det. Denne Lily er der ikke. Det er hende selv der er her, tæt på ham, og selv om navnet gør ondt vil hun vente til han er klar. Hvis han bliver det. Hun går ud fra at det er noget der ligger langt tilbage. Hun har aldrig set ham med en anden, heller ikke da hun bare var et barn, og Lucius og Narcissa lige havde taget hende til sig, og hun har svært ved at forestille sig at han har været i et andet forhold som deres, men det er bare en teori. Hun har faktisk aldrig spurgt ham til andre kvinder, for hun ved ikke rigtig om hun overhovedet vil vide det når de når så langt. Hun er tilfreds med at det er de to sammen og hun rejser sig så op fra sin akavede stilling på gulvet foran ham og hiver ham blidt i en tot af hans halvlange hår, og går nedenunder. Maden laver ikke sig selv.

Det er ikke fordi madlavning ligefrem er hendes stærke side, men hun har samlet lidt op, og med tomat og agurk i små tern får hun stablet en salat på benene, risen står og koger selv, og lammekoteletterne hygger sig i ovnen. Der dufter af citron og rosmarin, og hun gør et lille hop da hendes hår bliver strøget over den ene skulder og hun mærker læber mod sin nakke og smiler så.
"Er man ved at være sulten skat?"
"Ja, men efter noget helt andet."
Der slipper et lille suk ud mellem hendes læber. Hun lader så kniven på skærebrættet være kniv, og dilden passe sig selv, og med en lille lydløs besværgelse gør det også lige netop det. Hun vender sig om mod Severus og kysser ham grådigt. Hun bliver endnu en gang overrasket, men denne gang af hans styrke, da han en smule hårdt smider hende ned på spisebordet, og hun ømmer sig svagt, hvilket ser ud til at gøre en forskel, og han kys bliver nu mere blide og hans tag om hende løsner lidt, og hun læner sig nu op mod ham og kysser ham igen.
"Det er ikke fordi jeg ikke vil, men din timing er helt vildt dårlig."
Han læner sig ned over hende og kysser hende under øret, hun lukker øjnene, og da han hvisker til hende har hun næsten givet op. Undskyldningen med maden er dårlig, det skal nok passe sig selv, "Og hvad hvis jeg vil have dig lige nu, ind over køkkenbordet?"
"Så.. Har jeg ikke så meget mere at sige."
Da han blidt hiver hende op fra bordet og holder hende ind til sig bliver hun endnu en gang overrasket af hans bløde side, den side hun ikke anede han havde før hun sådan begyndte at gå og prikke lidt til ham. Nu ser hun den side igen og hun læner sig ind mod ham, men bliver revet væk igen da risen står og er ved at koge over. Magi. Det kan åbenbart ikke rede hendes madlavning. Hun tager låget af gryden inden det bobler op og hun ser så på Severus med røde kinder og et smil på læberne, et smil han returnerer.
"Du har ikke lavet meget mad før."
Hun griner svagt af ham og ryster på hovedet, og da han blidt skubber hende til side og tager sig af de sidste detaljer i hendes madlavning. Det er interessant sådan at se ham når det bare er de to, og lige så stabil som han virker på hænderne når det kommer til undervisning i eliksirer er han også nu når det gælder madlavning og hun ser lettet på ham og tager en stak tallerkener. Hun går ind i stuen og dækker bord ved sofabordet. Da hun kommer ud i køkkenet igen har han blandet salaten færdig og står med fadet med koteletterne og hun mødes af hans store smil.
"Tager du en bordskåner?"
Hun griner lidt af ham og bukker sig ned for at kunne komme til i et af skabene og får hevet to bordskånere frem.
"Det her må være første gang vi to spiser sammen, sådan, helt uden andre."
"Ved du hvad, du har ret. Øjeblik."
Han rækker hende fadet og hun ser overrasket på ham da han tager et tørklæde om halsen og går ud i hans baghave, men hun får bordet dækket færdig, og da han kommer ind igen med sne i det sorte hår er det det han har i favnen der overrasker hende.
"Hvordan? Det er da.."
"Drivhus.."
Han rækker hende en buket blomster og hun rødmer mere end hun har gjort for.
"Det skulle du ikke.."
"Men det ville jeg gerne.. Jeg ved godt det er gammeldags, men hvis det her er vores første date vil jeg gerne imponere dig."
Hun kysser ham, gyser svagt af kulden ude fra og tager så imod buketten, selv om hun ikke er meget for det. Men det er sødt når det er ham, og hun går ud og tager en vase i køkkenet og stiller så buketten midt på bordet. Han har god smag må hun konstatere. Det er ikke roser, som ellers er et så typisk valg. Nej, det er blomster der ligner dem der gror i lange ranker ved stranden, som hun ikke kan huske navnet på, men har kaldt dem trompetblomster da hun var mindre, og så stikker der lavendel op her og der i buketten. Summer sætter sig ved sofabordet sammen med ham og hviler kort hovedet mod hans skulder som et lydløst tak. De får spist i stilhed, men stemningen mellem dem er varm, og opvasken får de klaret sammen, efter en mindre kamp med skum, som hun selvfølgelig taber, og hun går så op oven på igen, roder lidt i hendes taske efter hendes toilettaske, og går så ud og børster tænder.
Hun hopper under bruseren og står lidt i sine egne tanker mens hun får vasket opvaskesæben ud af sit hår. Der er kun et par dage til Narcissas julebal, og Summer er ved at være godt spændt. Narcissa har det med at gøre den slags mere prangende end nødvendigt, men det er nu også det der altid gør det til en spændende oplevelse. Hun bliver færdig med sit bad og frotterer håret tørt mens hun betragter sig selv i spejlet. Det er så tydeligt at hun er helt og aldeles forelsket.
De røde kinder, øjnene der stråler langt mere end de plejer og hendes hår. Skinner det ikke mere end det plejer? Men man ser vel altid lidt sundere ud når man er forelsket op over begge ører.
Hun tager et håndklæde om sig og går så ud i hans soveværelse igen. Hun overvejer et øjeblik om hun bare skulle smide håndklædet, kravle under dynen og kalde på ham, men synes det er lidt for direkte, og går så neden under og ind i stuen til ham, og hans sultne blik siger hende at hendes første idé slet ikke var så slem. Hun lader håndklædet falde, og straks er han oppe af sofaen og kysser hende begærligt, og hun lægger sine varme arme om hans skuldre og kysser ham igen med den samme lyst som hun er blevet mødt med. Han løfter hende op i sine arme og bærer hende ovenpå, og da hun bliver smidt i sengen kravler han hurtigt op til hende og fortsætter deres kys.
"Du har ikke lagt din indre ballademager fra dig. Ved du godt hvad du gør ved din gamle professor?" mumler han med munden tæt ved hendes øre, og hun ser så ned af ham.
"Jeg tror jeg har en idé om hvad det er jeg gør."
Hun ruller rundt og lægger sig så ind over ham og hun smiler drilsk inden hun helt lader hendes kropsvægt presse dem begge lidt længere ned i madrassen, og smiler da han giver et kælent klynk fra sig.

Da aftenen for Narcissas julebal er nået står hun og ser usikkert op og ned af sig selv i spejlet. Den gyldne kjole hun har valgt smyger sig om hendes feminine former, og hendes barm står frem fra den korsagelignende overdel i kjolen. Hun ved ikke rigtig om det er for meget, men det ser rigtigt ud. Hendes hår falder i store bølger ned over de bare skuldre og den gyldne øjenskygge hiver den lille ring om hendes pupil frem i lyset, og hun smiler da en smokingklædt Severus træder frem foran hende i det store spejl, og hun tager hans hånd i sin og smiler så stort. Hun har som hvert år set frem til denne aften, men at dele den på denne måde med Severus er noget andet.
"Hvor er du smuk. Skal vi tage af sted?"
"Mhm.. Og i lige måde. Sort klæder dig, som altid," siger hun, og med et lille svirp af hans stav er de foran Malfoy-palæet.
Af gammel vane er hun ved at gå ind uden at banke på, men hun når end ikke at tage i håndtaget, da en blond fyr er ude foran dem og giver hende et stort knus der får hende til at grine.
"Draco! Jeg har savnet dig!"
"Jeg har også savnet dig stump."
De bliver afbrudt af Severus der står bag hende og rømmer sig, og hun ser på ham da hun har givet slip på hendes bedste ven.
"Og det er selvfølgelig godt at se dem igen profess… Ehm, Severus? Summers kæreste? Hvad må jeg egentlig kalde dig," siger Draco med en spørgende tone der egentlig klæder ham.
"I aften kan du få lov til at kalde mig Severus, men på skolen er det professor, som altid. Og det er godt at se dig igen Draco."
Hun smiler af de to. Det er sjovt at se dem sådan der, en smule akavet over for hinanden og give hånd. Da de to mænd er færdige med deres formelle hilsen på hinanden træder hun ind i forhallen med dem, og lægger straks mærke til at Narcissa som altid har overgået sig selv. Loftet skinner som var det dækket af is og ligeledes resten af forhallen. Det er måske et klassisk tema med is omkring jul, men det er stadig overvældende. Istapper fra trappetrinene, lysekronerne er skiftet ud med lysekroner af is og hun gætter på at det er gennemgående for hele deres bolig.

Hun bliver revet tilbage til nuet af den sprøde lyd af lagenerne da Severus rejser sig fra sengen, og åbner så sin skuffe. Det betyder en hel del for hende at han den jul fik ryddet op og faktisk gjort plads til hende, selv om det blev senere end hun regnede med. Det var nok nærmere nytår, men det var en kærlig gestus fra hans side endelig at gøre plads for hende. Det er nok derfor at hun holdt op med at være nysgerrig omkring Lily, og hun fik forklaringen så det graver hun ikke mere i. Hun fisker et pencilskirt og en skjorte op af skuffen og klæder sig så på foran ham. Hun vender sig så om og kysser ham blidt.
"Er du virkelig nødt til at gå?"
"Næh.. Men, der er noget jeg ville ud og kigge på."
Som et modvilligt svar på at hun har tænkt sig at gå kysser han hende igen, denne gang mindre blidt end hun kyssede ham, og hun smiler lidt og giver ham et klap på hans bare bagdel, og han tager fat i hendes hånd og holder den fast.
"Er det noget der kan vente til i morgen," siger han med et spørgende udtryk i ansigtet.
"Det haster vel ikke?" siger Summer.
"Så synes jeg du skulle blive her natten over."