Lige siden så længe han kunne huske havde folk set ned på ham, han var blevet holdt udenfor og drillet. En havde skilt sig ud, det var blevet hans bedste ven, en ven han var villig til at give sit liv for. Han var klar til at indfri sit løfte.
"Shikamaru er du okay?" hans stemme var panisk mens han så på sin blødende ven.
"Det er okay Choji" han smilede "det er bare en skramme", såret var ikke særlig dybt og hans ribben var sikkert kun bøjet frem for brækket, han havde været heldig, meget endda.
"Dit bæst" Choji så vredt på hvem end der havde stået bag angrebet på hans bedste ven og holdkammerat Shikamaru.
"Hvad er der i vejen fede" lød en stemme lokkende "går du nu i spåner over at din ven har fået en lille skramme, tænk at du overhoved kan få dig til at være ven med sådan en doven hund der lader andre tage slæbet for ham"
Choji var en fyr der kunne klare at folk tilsvinede ham, han kunne såmænd også lige tage at hans venner blev kaldt for grimme ting, det dog med undtagelse af Shikamaru, hans bedste ven "du er gået over stregen, sådan at tilsvine min bedste ven, hvad bilder du dig overhoved ind" han styrtede af sted, af sted mod den usynlige fjende..
"Choji stop!" råbte Shikamaru idet han prøvede at rejses sig op og komme sin ven i møde, han faldt sammen igen, jo hans ribben var brækket.
I samme nu hørte han en forfærdelig lyd, som om noget blev revet i stykker, lydene var svære at identificere, det hele blev overlydt af Chojis smerteskrig.
Den ellers kvikke og rolige Chunin gik i et kort sekund i panik, kunne Choji være… nej det ville han aldrig gøre.
"Nu er det din tur lille dreng" den samme lokkende stemme nærmede sig, og hurtigt, denne gang ville ingen redde ham, Shikamaru var allerede dømt til døden. Han lukkede sine øjne.
"Hvad helvede laver du her endnu?" en skarp pigestemme skar i hans øre og han åbnede sine øjne "Temari?" han så undrende på hende, de var det samme sted og det så ud til at Temari holdt den mystiske angriber tilbage.
"Dine ben fejler ikke noget vel tudeprins?" hun lo, dog bar hendes ansigt bræg af udmattelse "så få fat i en doktor" hun var stille "din ven har stadig en chance"
Shikamaru kom med lidt besvær op og stå, hele hans krop gjorde ondt, men Temari havde ret, der var ingen tid at spilde, Chojis liv lå i hans hænder.
"GAI SENSEI!" nærmest skreg den unge elev da han så sin Sensei falde livløst til jorden. "Gai Sensei!" han kom den ældre Shinobi i møde "bare hold ud Gai Sensei" han fik sin Sensei i sikkerhed ved en mur "jeg skal nok tage mig af den her" han skulede hen på den mystiske indtrænger..
Hun havde delt holdet op, Shizune samt de fleste andre læger tog sig af de civile samt hendes job var at få de stadig udstationerede Ninjaer tilbage i sikkerhed.
"Sakura?" han var ikke sikker og den stikkene fornemmelse i siden samt hovedpinen og det slørede syn gjorde ikke det hele lettere, endnu engang havde han løjet over for sig selv.. såret var langt dybere end hvad han selv havde regnet med. "Sakura?" han var sikker på at det var hende.
Sakura så nogen, hun kendte ham godt og smilede venligt til ham.
Shikamaru så Sakuras smil, hostede, og i samme nu faldt han til jorden..
"Stabilitet?" stemmerne var stadig sløret men han gjorde hvad han kunne for at høre hvad der blev sagt
"Lige blevet det" Sakuras stemme hørte han nu, hun så på ham "ved bevidsthed igen" hun sukkede lettet. Fodtrin hørtes pludselig
Shikamaru kom langsomt til sig selv og i et par sekunder skulle det hele lige tænkes igennem "Choji!" sagde han højlydt og satte sig op med et sæt, han tog sig med det samme til siden.
"Rolig Shikamaru" denne stemme tilhørte ikke Sakura men han havde alligevel hørt den mange gange før. Han så sig rundt, opdagede Neji og den 6 Hokage.. "hvad?" selvom han var kendt som et geni forvirrede situationen ham stadig.
"Sakura er på vej til de andre" Tsunade sukkede, dog lettet, ligesom Sakura havde gjort det. "Du har hermed fået dig en mission, du vil stå for en strategi for hvordan vi vinder over denne fjende.
Det tog ikke lang tid efter ordene havde forladt Tsunades mund til Shikamaru havde forstået dem "Javel" han lød en smule trist, han så hen på Neji "hvor er resten af dit Team Neji; Gai, Lee og Tenten?"
Neji lukkede sine øjne og lo veltilfreds "Lee og Gai Sensei var ikke til at stoppe, de hoppede på hovedet ud i kampen og Tenten ser til de civile i undergrunden" han smilede "det blev en dreng hvis det ikke var kommet bag på dig"
Den sidste nyhed gjorde ikke just Shikamaru gladere, men så alligevel, noget fik ham til at muntre op "en dreng.. tja så bliver min første elev altså en dreng"
En Anbu, en før i tiden Sensei for Team 7 stod pludselig lige overfor den 6 Hokage"
"Frøken Hokage.. Sunakagure er fortsat forsinket" i samme nu var han forsvundet igen.
Pludselig huskede Shikamaru "Temari!" udbrød han..
"Det er også ordnet" Tsunade smilede "de tre er alle ankommet og er på samme sted lige nu.. ingen af dem skadet"
Shikamaru sukkede, han skyldte Temari en og det at vide at hun var i god behold var mere end nok for ham at vide lige nu. Han satte sig ind til Hokagens bord, arbejdede allerede på en mulig taktik
